mandag den 18. marts 2013

- en god afslutning på en lækker LÆKKER weekend, foregår i vores tilfælde i ro og mag på sofaen, med dyner og tæpper spredt ud over det hele, så det føles som om man laver sin egen lille og bløde rede. Underholdningen kommer fra fjerneren og prikken over i'et er en lille kop chai-the med smag af vanilje <3 MMMM, livet er herligt hvis man vil have det til at være det :)





Som overskriften antyder, så bestod en del af vores weekend i selskab med NEPHEW :D :D :D Da det i November var min års-dags gave til min søde Kasper, til trods for at års-dage, månedsdage osv. ikke er noget vi går op i derhjemme. Men billetterne var forholdsvis billige, så jeg greb chancen til at forkæle ham med en ekstra lille ting oveni hans fødselsdagsgave :)

Jeg satte gang i weekenden i fredags, hvor jeg tog i centret og trænede ben og arme. OG det blev en rigtig god omgang! Jeg øgede bl.a. styrken i leg press hvor jeg startede ud med 2x12 på 90kg, men der dukkede en lille fornemmelse op inden i mig som sagde at jeg godt kunne forsøge mig med 10kg mere, så de sidste 12 øvelser tog jeg altså med 100kg!!!! Det synes jeg er LIDT VILDT :D 
                      Lørdag startede på jobbet hvorefter jeg havde planlagt en overraskelse til Kasper - jeg havde bestilt bord til 2 på restaurant Italia (som jeg varmt vil anbefale til dem der ønsker en hyggelig, romantisk, charmerende og afslappet atmosfære!!) Vi nød en middag bestående af en skøn rejesalat med bl.a. avokado og oliven hvorefter vi fik et lækkert stykke oksemørbrad med de dejligste svampe og stegte grøntsager, som hovedret. Hertil delte vi en halv flaske rigtig god rødvin, og så gik snakken ellers bare derud af :)  Efter middagen fandt vi Grønnegades Kaserne hvor koncerten skulle finde sted. Det var et lækkert sted med glade og høflige mennesker. Vi lagde jakken og bestilte et par drinks for at gøre os klar til koncerten. Jonas Breum og hans bandt varmede op og gjorde os alle klar til det brag der ville følge efter. Jonas Breum var for mit vedkommende ikke et navn der sagde mig noget, lige indtil jeg hørte ham i lørdags. Hans musik er rigtig god! Dejlig dansk, lidt rocket og råt! Find ham på youtube og lyt lidt til hans sange hvis du tror det er noget for dig. Jeg blev i hvert fald positivt overrasket. Da opvarmningen var færdig trådte NEPHEW på scenen - dem vi alle havde ventet på i SPÆNDING! Og uhmmmm!!!! Det er bare god god og GOOOOD musik! Det var præcis som jeg havde forestillet mig og endnu bedre faktisk. De leverede fantastiske toner og et BRAG af en koncert. Jeg havde aldrig troet det ville give os en så fed oplevelse :) ..... Så ved midnatstid smuttede Kasper og Pernille udmattede og godt tilfredse til drømmeland :)

mandag den 4. marts 2013

DER ER NOGET I LUFTEN

- og på en eller anden måde føles det som om at det er sommerfugle, som er der - og også i maven, for med sådan et dejligt vejr, hvor den blå himmel titter frem efter dets vinter hi, hvor solen skinner mig i øjnene når jeg cykler til skole og hvor glade mennesker omkring mig blomstrer op igen i takt med at naturen også gør det, så kan man da umuligt blive andet end glad og fornøjet :) . Og om en så også en smule mere forelsket i den person der står en aller mest nær, og betyder mest i ens hverdag - hvis det da kan lade sig gøre at forelskelsen bliver endnu større :)

Jeg har startet min dag, med at snuge den under dynen, liiiige indtil jeg MÅTTE stå op i frygt for at komme for sent! Jeg luftede min evigt glade jernhest til og fra skole, og så måtte jeg på et hurtigt visit i træningscentret for at træne de små benern, som gerne skulle blive lækre til sommer!



Jeg har lavet mit eget program som jeg så småt er begyndt at træne efter, og det er dette som i kan se ovenfor :) ... Jeg træner i øjeblikket primært på maskiner når det gælder benene, men jeg kunne godt tænke mig at få bygget nogle lunges og squats på. Jeg har lavet en forbedring på 10kg i forhold til leg extensions, og derudover er jeg blevet lidt bedre på leg curl og abductor. Det er så lækkert når man kan mærke at man flytter sig! :)


Jeg gik hurtigt hjem fra centret - MED SOLEN I RYGGEN :D - så jeg kunne nå hjem til min protein-jordbær shake i tide. Og som i kan se nød jeg min eftermiddag med shake og min gode bog, som jeg langt fra er færdig med. Og BARE ROLIG - min shake var ikke så stor som den ser ud på billedet, men den var netop færdig rystet og det betød altså at der dannede sig et skum i sammen mængde som den flydende væske i form af mælk! :)

Nu skal eftermiddagen sluttes af med en mindre powerwalk, så jeg kan få hentet studiebøger og handlet ind, inden aftensmaden skal laves til den hårdtarbejdende mand, som snart træder ind ad døren :)

lørdag den 2. marts 2013

STARTUS/FEBRUAR

- 2. måned er afsluttet

VÆGTTAB = ?? 
CYKLING = 127km ~ 58.31km bedre end sidst! :D 
LØB = 14.06km ~ 6.17km bedre end sidst! :D  
GANG = 31.14km ~ 49.56km dårligere end sidst!! :// 
SVØMNING = 1.18km ~ 1.18km bedre end sidst! ;D

Det er dejligt med en status, så jeg kan se mine forbedringer og finde det jeg skal arbejde på! Jeg er godt tilfreds med min cykling, løb og svømning. Jeg er især tilfreds over at jeg er kommet i vandet og har fået et par km der! Derudover vidste jeg dog godt at jeg slaggede en del på min gang. Jeg kan tydeligt mærke at skolen er gået igang med et brag og at jeg lige skal finde energien igen - men hvor der er vilje er der vej, så jeg satser på at komme frygteligt tilbage her i Marts måned, OG den starter jo heldigvis godt ud med et dejligt forårsvejr, så jeg håber på det bedste!!

Det er med fuldt overlæg at jeg ikke har nævnt min vægt i denne status. Jeg har simpelthen ikke fået vejet mig, og jeg frygter at vægten ikke har flyttet sig særlig meget, DESVÆRRE. MEN MEN MEN jeg lover at veje mig i morgen tidlig så jeg også kan få lavet status dér. Jeg skulle jo gerne få arbejdet videre med vægttabet!

Derudover har jeg ENDELIG fået investeret i en omgang proteinpulver :D jeg har dog aldrig prøvet det før, så jeg er MEGET spændt på at sætte det igang. Jeg har købt det fra Bodylab med jordbærsmag, og det er helt fint at starte ud med :) ..

I øvrigt arbejder jeg på at få nedskrevet mine træningsprogrammer for bryst/skulder, biceps/triceps/ryg og ben, så jeg snart kan få smidt dem herind! :) 

NOVA I ØRERNE

- og en kort og kold powerwalk er en god kombi

For jeg har nemlig fået købt mig denne herlige mobiltelefon:


Som passer perfekt til mine behov. Der følger et par fine earplugs med i købet (som der altid gør) og de skulle da lige testes, så jeg tog dem med mig på min powerwalk da jeg fik fri fra skole. Jeg fandt NovaFM og satte earplugsne i, og så var jeg parat til at komme ud i det kolde vejr! Med de kolde temperature og det kedelige vejr der har hængt over Danmark den seneste tid, så fungere en god radiokanal rigtig godt som inspiration til at komme til ud og "slå hjernen fra" :)

Selve earplugsne sad desværre så dårligt i mine øre, at jeg gang på gang måtte forsøge at sætte dem bedre i, idet de blev ved med at falde ud - så de er altså blevet skiftet ud! Men musikken var fantastisk! Jeg fik hurtigt følelsen af at være lige dér hvor tonerne blev spillet - så det blev til en herlig tur i det fri med lækre toner i ørerne! :)

tirsdag den 26. februar 2013

FLÜTES MED PROTEIN

- projekt proteinhvedemel

Som lovet eksperimenterede jeg i sidste uge med den opskrift som var skrevet på siden af melpakken med proteinhvedemel :) og det gik godt! Jeg fik de her dejlige og luftige flütes ud af det:


De blev som sagt lækre og luftige og de var et dejligt tilbehør til den culottesteg vi fik :) 
De kan sagtens skæres over og blive en del af lækker sandwich til madpakken!
Opskriften får i her:
- 550 g mel
- 3 dl vand
- 25 g gær
- 2 spsk olie
- 1 tsk sukker
- 1 tsk salt
Jeg valgte ikke at putte rugmel i, da jeg ville prøve opskriften som den var. Jeg tror dog også at flütene kan blive lækre med lidt rugmel eller kerner, så de får et ekstra BID!

mandag den 25. februar 2013

MEGET PERSONLIGT

- jeg er ingen fanatiker
- jeg tager et skridt ad gangen
- jeg er også bare et menneske


Det her er et meget vigtigt og personligt indlæg for mig, så derfor håber jeg at i vil tage godt imod det. Jeg er så heldig at være omringet af en dejlig vennekreds, som jeg holder meget af, og som til tider læser med herinde. MEN de er så småt begyndt at drille mig lidt, hvis de tager mig i et USUNDT MOMENT!! Og så kan de jo ikke lade være med at slynge det der spørgsmål ud som stikker lidt i siden på en - når de spørger til hvordan det går med vægten! OH NO!! OG det skal ikke være nogen hemmelighed at vægten går lidt den forkerte vej i øjeblikket - men livet er ikke en dans på roser, og det er en slankekur så sandelig heller ikke - selvom de fleste af os helt sikkert ville ønske at det var.

Jeg prøver at vise jer, at bare fordi jeg skriver en blog om sundhed og træning, så er det IKKE ensbetydende med at jeg aldrig kværner en hindbærsnitte, at jeg aldrig vader ind på McDonalds eller flader ud med pizza og cola dagen derpå, at jeg aldrig pjækker fra min træning og afholder en date med Hr Dyne på sofaen. Min mening med denne blog er IKKE at gøre mig hellig eller bedre end nogen andre. Jeg blogger IKKE for at kunne kigge ned på dem der ikke træner eller ikke spiser sundt. Hvis jeg kunne, ville jeg gerne kunne skrive at jeg træner HVER ENESTE DAG og at jeg ALTID kan modstå trangen til slik - men jeg er altså bare et menneske - så det vil aldrig blive til et indlæg :)



JA - Sådan her kan jeg også se ud - når den usunde form for hygge trænger sig lidt for meget på!

Husk på, at mit formål med bloggen er at finde INSPIRATION til et vægttab og til en sund livsstil - men det er altså ikke ensbetydende med at jeg ALTID får spist mine gulerødder eller får løbet de km jeg gerne vil :)

Vi lever kun en gang - så hvorfor presse sig selv ud over ubehagelige grænser, når man kan ÆDE en hindbærsnitte, hvis det er det der skal til for at komme BACK ON TRACK! :)

onsdag den 20. februar 2013